271
Rehm et, ey şeh, meni-derviş çeken ahlere
Ki, geda ahi eser eyler olur şahlere.
Mehri yoh mahlere ah eser etmez, ya Reb!
Ver bir insaf bu mehri yoh olan mahlere.
Kaşların tağine versem dili-suzan, ne eceb,
Resmdir asıla kendil nezergahlere.
Maili-serv, kedin vesline yetmez, nişe kim,
Beht şayeste degil himmeti kutahlere.
Sakiyi-bezmi-cünun nergisi-mestindir kim,
Içirir badeyi-keflet dili-agahlere.
Bahma, ey dide, zenehdanına mehbublerin,
Gezme kafil, hezer et düşmeyesen çahlere.
Ey Füzuli, vere’ ehli rehi-mescid tutmuş,
Sen rehi-meykede tut, uyma bu gümrahlere.
No comments:
Post a Comment